Projektledelse

God projektledelse er vejen til et vellykket projekt.

Det er meget vigtigt, at man har en simpel og klar kommunikationsstruktur. I et byggeprojekt er en god kommunikation enormt vigtig. Det er vigtigt at arkitekt, ingeniører og bygherre kan skabe en god dialog. Ligeledes er det vigtigt, at alle øvrige medvirkende parter i projektet er motiverede. Alle spiller en vigtig rolle, og især er det vigtigt at arkitekten som projektleder formår at skabe en motivation og engagement omkring projektet. Dette opnås ved at informere præcist, overholde deadlines, grundig faglig bearbejdning / research / skitsering osv.

Kan man skabe et arkitektonisk koncept, som er meget enkelt, så kan man ofte også byggeteknisk og installationsmæssigt lave et enkelt projekt. Dette kan have stor positiv indflydelse på økonomi samt det håndværksmæssige resultat. Man bør tilsigte enkelthed og grundigt søge kvalitative løsninger. Det er vigtigt at projektlederen uanset faglig baggrund sætter sig ind i både arkitektoniske samt tekniske problemstillinger i et projekt. Jeg synes at begge discipliner er meget spændende og yderst afgørende for at skabe at flot byggeri af høj kvalitet.

Tilsyn / Overvågning / Kvalitetssikring er vigtigt. I byggeri handler det om at se fejlene før de opstår. Derfor er regelmæssige besøg på byggepladsen en vigtig parameter. Man kan evt. også opsætte web-cam eller jævnligt lade lederen på byggepladsen informere projektlederen med digitale fotos.